Det er altid muligt at bestille ekstra timer til arrangementet. Det koster kr. 500,- pr. halve time og afregnes med DJen til arrangementet.
Din DJ ankommer ca. 60 minutter før det aftalte starttidspunkt på dagen, så vi står klar i god tid før start.
Hvis du har tilkøbt "tidlig opstilling" vil DJen ankomme på det aftalte tidspunkt og opstille udstyret.
Der skal stilles mad og drikkevarer til rådighed for DJ/musiker. Det behøver ikke være det samme som serveres for gæsterne, men skal være et mættende måltid. Arrangementer hvor DJ/musiker først optræder efter kl. 22.00, skal der stilles natmad eller lign. til rådighed samt drikkevarer.
Alle vores DJs tager altid glad imod musikønsker fra gæsterne. Det vil dog være med forbehold for et afslag i meget særlige tilfælde eller at musikønsket spilles senere. Det er vores fornemmeste opgave at spille musik der passer til helheden af festen, og derfor vurderer vi som et “professionelt filter”, om det pågældende ønske er egnet hertil. Hvis vi tidligere har modtaget en musikliste til inspiration, vil DJen bruge denne.
Som udgangspunkt skal der være afsat plads på min. 3,5 x 2,5 meter (bredde x dybde) til vores udstyr.
Dog er vi og vores udstyr meget fleksibelt, og vi er van til at pladsen nogle gange kan være lidt småt. Vi finder altid en løsning hertil.
Ved udendørs arrangementer i telt o.lign. skal der være fast underlag (ikke jord/græs) og overdækket (for at undgå regn mv).
I enkelte tilfælde, og ved bestilling af konceptet "Det Bedste Fra 2 Verdener", vil der være behov for yderligere pladsforhold. Dette aftales nærmere i dialog.
Vi skal bruge min. 1 stk. alm. stikkontakt (220-230 volt) indenfor 10 m. fra placeringen af udstyret. Stikket skal være ubelastet, hvilket betyder, at der ikke må være tilkoblet andet på denne stikkontakt. Derudover skal stikket være forsynet med jord, så stikket har 3 huller. I nogle tilfælde kan vi acceptere stik uden jord. Kontakt os for dette.
Du kan forvente et svar indenfor
24 timer, og oftest hurtigere.